Zoneterapi

Ved behandling med zoneterapi:

  • Øges blodgennemstrømningen
  • Øges produktionen af kroppens egen morfin lignende stof, endorfiner (smertestillende stof)
  • Virker afslappende og stressforløsende
  • Giver kroppen et boost, til selv at skabe balance

Hvad er Zoneterapi og hvordan virker det?
Zoneterapi foregår ved trykmassage af zoner på føddernes under- og overside. Det er en behandlingsform, der positivt påvirker kroppen indefra. Ved hjælp af kroppens egne processer, udløst af zoneterapi, opnås udskillelse af affaldsstoffer, ved øget blodgennemstrømning og genopbyggelse af belastet væv. Således stimuleres kroppens organer, muskler, nerver, hormoner og immunforsvar til at arbejde bedre.

Der ydes tilskud fra Sygeforsikring ”danmark” til zoneterapi.
Sundhedsforsikringer yder tilskud til RAB registreret zoneterapeuter.

Mennesket er en sammensat organisme. Hvis noget ikke fungerer som det skal, bliver der ubalance. Resultatet er sygdom, smerter, træthed og utilpashed.
Zoneterapi hjælper ofte til genoprettelse af balancen både fysisk og psykisk.
På fødderne findes et fuldstændigt kort over hele menneskekroppen. Hver del af kroppen har en zone på fødderne og kaldes en reflekszone.
Hvis der er ømhed i en reflekszone, hænger det sammen med, at en del af kroppen ikke fungerer optimalt.
Ved at behandle de ømme reflekszoner med specielle trykkombinationer, kan zoneterapeuten påvirke organerne til en bedre funktion, og dermed genoprette kroppens balance.
Det er på forhånd svært at sige, hvor mange behandlinger der er nødvendige – alt afhængig af problemet.
Mange bruger zoneterapi, selvom de ikke har helbredsproblemer. De gør det for at vedligeholde en god sundhedstilstand og som forebyggende behandling.

Efter behandlingen kan klienten opleve reaktioner, såsom:

  • Øget velvære både fysisk og psykisk
  • Sved, urin og afføring kan få en anderledes farve, lugt og konsistens.
  • Øget sekret fra øjne, næse og bihuler.

Det er muligt at kombinere zoneterapi behandling med massage, hvis eksempelvis der er mange nakkespændinger, eller kranio-sakral terapi (KST), hvis klienten fx er meget stresset eller har hovedpine.
Ved behandling af babyer og børn, og mennesker som ikke kan udtrykke sig, er det en fordel med kombinationen zoneterapi og kranio-sakral terapi. Her registreres således både skævheder og blokeringer i nervesystemet og organernes tilstand.
Babyer med kolik, kan både have 10. kranienerve i klemme ved nakken og have ubalancer i tarmene. Begge dele bliver behandlet ved en kombination med zoneterapi og KST.

Zoneterapi
Zoneterapi
Jeg er medlem af: